★★★★★

fordelt på +100 anmeldelser

Lugtsanering efter glødebrand

Vi har mere end 30 års erfaring med lugtsanering – altså at fjerne ubehagelige lugte efter f.eks. brande eller fugt.

Få et tilbud

Vi vender tilbage inden for 24 timer

Vores referencer

HEFRA-Tech har mere end 30 års erfaring med lugtsanering og arbejder som rådgivende enhed for forsikringsselskaber i storskadesager, hvor der skal udføres en speciel arbejdsgang som kræver erfaring, præcision og omhyggeligt opfølgning.

I et parcelhus i Nuuk opstår en glødebrand i en etageadskillelse

Branden opstår efter, at den elektriske gulvvarme tændes.
På 1. sal ligger et stort sammenfoldet isbjørneskind og dette forårsager en overophedning af varmetrådende i gulvet. Med denne overophedning starter glødebranden i etageadskillelsen og den opdages desværre først, da en del af gulvkonstruktionen styrter ned i værelset nedenunder. Heldigvis kom ingen til skade!

En stor rygeovn
Det estimers at det har brændt/glødet i mindst 24 timer og at hele konstruktionen har været en stor rygeovn.
Inden vi ankom, var dele af gulvkonstruktionen og en væg, forsøgt renoveret af flere omgange. Der lugtede stadig kraftigt af røg og forsikringsselskabet var nu tæt på en beslutning om at nedrive hele 1. salen for derefter at genopfører den med nye materialer.

Reparationer af mindre byggeri er meget dyrt, materialepriserne er op til 7 gange dyrere en i Danmark.

Få et uforpligtende tilbud

Skimmelsvamp pga. klimaforandringer

Den skiftende temperatur på Grønland skaber skimmelsvamp.
I samarbejde med et nystartet skadeservicefirma gik vi igang med at adskille huset yderligere, og foretog korrekt afvaskning og lugtsanering af kassettekonstruktionerne omkring arnestedet.

På grund af klimaforandringer er temperaturen stigende på Grønland. Dette resulterede blandt andet i øget vækst af skimmelsvamp på ydervæggene.

Heldigvis fjerner eller begrænser vores metoder også skimmelsvamp, så det afvaskede og lugtsanerede område blev samtidig skimmelsvampsaneret.

Manglende dampspærre

Tidligere i processen havde man fjernet gipslofter og dampspærrer på grund af sod- og røglugt.
Ved en lugtkontrol opdagede vi, at der var is på isoleringen oppe på loftet på grund af den manglende dampspærre.

For at kunne foretage en korrekt lugtkontrol og for at have en fornuftig arbejdstemperatur, var der opsat varmeblæsere på 1. sal. Under afvaskning med vand og sæbe fortættede vanddampen sig oppe på loftet og skabte dermed en stor mængde kondens.

Da der var frostgrader på loftet, måtte vi rekvirere specielle affugtere til arktiske forhold, hvilke sjovt nok ikke fandtes på Grønland.

Lugtsanering efter glødebrand skal udføres korrekt

Et andet problem viste sig nu oppe på loftet.
I et forsøg på at spærre lugten inde, havde man sprøjtemalet spærkonstruktionen.

Som vi har oplevet ved tidligere sager, såsom ”børnehavesagen” og “fiskerhusene”, er det ikke muligt at indeslutte lugtforurening. Derfor måtte sanitørerne igang med at slibe maling af alle spær, så de kunne vaskes og lugtsaneres på korrekt vis.

Tak til Tom og drengene fra Ulo Rengøring for ægte pionerånd.

Alt lykkes, og vi fik reddet en hel 1. sal samt et loftrum fra at skulle nedrives.

En meget spændende sag.

Skimmelsvamp i væggen

Her ses en væg i parcelhuset før og efter skimmelsvamp. Vi vaskede væggen ned og fik det fri for svamp.

Is på loftisoleringen fordi håndværkerne havde fjernet dampspærren.

Der fandtes ikke affugtere til arktiske forhold på Grønland, så vi fik sendt nogle op fra Danmark.