★★★★★
fordelt på +100 anmeldelser
Vi har mere end 30 års erfaring med lugtsanering – altså at fjerne ubehagelige lugte efter f.eks. brande eller fugt.
Vi vender tilbage inden for 24 timer
HEFRA-Tech har mere end 30 års erfaring med lugtsanering og arbejder som rådgivende enhed for forsikringsselskaber i storskadesager, hvor der skal udføres en speciel arbejdsgang som kræver erfaring, præcision og omhyggeligt opfølgning.
Efter en påsat brand i to paller stod forsikringsselskab tilbage med en massiv røg- og sodskade.
På grund af konstruktionen spredte røgen sig over 2 etager på ca. 4000 kvm. Selve brandskaden var ikke alvorlig, men røg- og sodskaderne havde sodsværtet samtlige bygningsdele.
For at få en effektiv rådgivning og sagsstyring tilkaldte forsikringsselskabet HEFRA-Tech.
For at sikre den bedst mulige arbejdsgang udførte HEFRA-Tech en omfangsvurdering af hele skolen.
Vi gennemgik således hele bygningen for skader. Det gjorde vi for at vurdere, hvilke der kunne udbedres, samt hvordan de skulle udbedres. Under omfangsvurderingen blev skolen delt op i 3 zoner alt efter skadernes omfang.
For hver zone blev der udført en metodebeskrivelse for hvilke materialer, der skulle nedrives, samt hvilke metoder der skulle benyttes for at udbedre skaderne.
HEFRA-Techs metodebeskrivelse og omfangsvurdering lagde grund for udbudsmaterialet for denne sag.
Således kunne alle skadeserviceselskaber byde på samme opgave ud fra samme materiale.
Alle tilbud kunne derfor sammenlignes, og skadeservicevirksomhederne havde en klar arbejdsbeskrivelse lige til at gå i gang med.
Under selve udbedringerne udførte HEFRA-Tech løbende kvalitetssikring for at sikre, at de beskrevne metoder blev fulgt.
Vi instruerede samtidig den udførende skadeservicevirksomhed i vores metoder, så vi sikrede en ensartede udførelse.
Vi gik gerne med på stilladset for at vise medarbejdere, hvordan opgaverne skulle udføres, så vi kunne opnå det bedst mulige resultat.
Med metodebeskrivelsen i hånden er det let at kontrollere, om opgaverne er udført efter aftalen.
HEFRA-Tech, forsikringsselskab og skadeservicevirksomhed kunne i samarbejde tjekke opgaven af, efterhånden som den blev udbedret.
Var der mangelfuldt arbejde, havde vi hele tiden mulighed for at kigge i metodebeskrivelsen for at se den oprindelige aftale.