Brand i børnehave
Sandblæsning og afslibning
Der stinker af brand!!!
Sandblæsning og rengøring
I forbindelse med slukningsarbejdet af den brændende børnehave, har en brandbil knækket en del fliser i indkørslen foran bygningen. Taksatoren tager ud for, at opgøre fliserne. Han stikker hovedet ind i børnehaven for, at se hvordan arbejdet skrider frem. Til sin store overraskelse lugter der meget tydligt af brand.
Alt er nymalet, alle gulve og lofter er skiftet. Håndværkerne er igang med at montere de sidste lysarmaturer i lofterne, og er næsten klar til aflevering af opgaven. Men der lugter stadig af brand!!!
Destruktive prøver
Flere steder er der malet op til 7 gange (ja… syv gange), fordi det bliver ved med at slå gult igennem.
Vi tager prøver på de nymalede vinduer, samt prøver af isoleringen på loftet. Alle vores prøver lugter tydeligt af brand, endda mere på bagsiden af prøverne end på forsiden. Der er kun en vej, vi må skille bygningen ad igen.
Afdækkes og sandbræses
Gulvene som er nye, bliver afdækket med plastik, pap og plader.
Alle indvendige døre og lofter bliver mærket og lagt til opbevaring i 2 store skibscontainere.
Samtlige vægge sandblæses, helt op til 3 centimeter bliver der skudt af sandstensmurene. Alt træværk ved udvendige døre og vinduer slibes ind til rent træ.
Lak i stedet for afrensning
En del af loftkonstruktionen svarende til 34 spær, støvsuges og vaskes.
Murkronerne afrenses og de store limtræsbjælker, som bærer tagkonstruktionen, slibes rene for lak og indebrændt træ.
Istedet for at afrense var der nemlig blot blevet sprøjtelakeret med klar lak.
Samme fremgangsmåde var brugt på store dele af væggene. Når sandblæserne startede op, røg den nye maling af i store 2-3 meter lange flager.
Det skal gøres ordenligt
Det kan ikke betale sig at hoppe over, hvor gærdet er lavest.
Da sandblæsning, afslibning og rengøring var overstået, blev hele bygningen lugtsaneret.
Herefter var bygningen igen klar til reetablering.